På firmatur til den kroatiske skærgård

Der er intet, der styrker sammenholdet som en firmatur. Derfor pakkede vi i oktober måned vores kufferter og satte kurs mod en forlænget weekend i den kroatiske skærgård. I Trogir ventede to flotte 50 fods katamaraner på os – helt klar til at tage os med på eventyr i de livlige bølger, der former Adriaterhavet.

Kursen mod den skønne ø, Hvar, var sat. Køleskabet var fyldt med forfriskninger, humøret var højt og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi gjorde vores første stop ved øen Brač, hvor vi skulle overnatte. På denne herlige oktoberaften i Kroatien iagttog vi, hvordan den blå himmel langsomt blev farvet i de fineste røde og lilla farver, inden den blev kulsort og fyldt med stjerner.

Næste morgen lettede vi anker, satte sejl og sejlede mod Hvar. Undervejs var vi så heldige at spotte en flok nysgerrige delfiner. På Hvar blev vi mødt af den hyggeligste promenade med store palmer og de fineste brostensgader.

Da vi bevægede os rundt i byen, opdagede vi hurtigt, at den gemte på små, hyggelige butikker og en lang række af restauranter – og selvfølgelig skulle vi ikke være foruden en panoramisk udsigt over den smukke by. Fra toppen af bjerget fandt vi hurtigt ud af, at vi kunne få udsyn over hele byen, som du kan se på billedet herunder.

Aftenen stod i fællesskabets tegn, da vi alle nød et overdådigt fiskebord på en lokal restaurant. Høfligheden og den gode service ville ingen ende tage. Efter vores uforglemmelige dage i Kroatien, kan vi for alvor konstatere, hvor fantastisk et land det er – specielt når det udforskes fra en sejlbåd. Friheden ved selv at bestemme hvortil vi skal sætte kursen, og hvornår vi vil lette anker og sejle videre, er en kæmpe fordel, når der er så meget at udforske. Landet gemmer nemlig på et hav af øer, et livligt undervandsliv – og så må man sige, at de lokale også kan finde ud af at begå sig i gastronomien.

Vi er alle enige om, at det ikke er sidste gang, vi besøger Kroatien.

Den magiske aftenhimmel Den gode udsigt over Hvar Out of office

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kroatien

Kroatien

Velkommen til Kroatien  Sejlads i Adriaterhavet er fantastisk. Med en fastlandskystlinie på godt 1700 km og en perlerække af mere end 700 øer i et smaragdgrønt hav er skærgården et paradis for sejloplevelser. Du finder oftest milde vinde, korte sejldistancer mellem historiske søfartsbyer og fortryllende ankerbugte til siesta under solsejlet og badestunder med snorkel og tallige farverige fisk. Fastlandets bjerge knejser i horisonten, og havet er dybt og krystalklart, hvilket gør navigationen let. Det kroatiske køkken er dybest set et middelhavskøkken, så der bliver ikke sparet på olivenolie, hvidløg, urter og krydderirer, hvilket giver retterne en ekstra speciel smag. Friskfanget fisk og skalddyr samt lækkert kød tilberedt på grillen er altid at finde på menuen. Kroaterne kan lide at holde det simpelt, i køkkenet og i livet. Men man bliver overrasket over, hvordan et så enkelt måltid kan være så velsmagende. Overalt finder du en venlig og serviceminded stemning - her fungerer tingene. Lej en sejlbåd i Kroatien, og vi vil gøre vores bedste til, at du vil komme til at nyde feriemåden og omgivelserne! Du kan sejle i flere forskellige dejlige områder i Kroatien: Pula, Split, Dubrovnik og Biograd. Alle områder byder på en masse interessante oplevelser ved Adriaterhavet. Heriblandt UNESCO's verdernsarvbyer, bilfri øer, arkitektoniske vidundere, hyggelige snoede gader fra middelalderen, filmlokationer fra den verdensberømte serie Game of Thrones og betagende udsigter over det krystalklare Adriaterhav. Kroatien byder desuden på rig mulighed for flotillesejlads - spørg os hvis du ønsker mere info herom. Se derudover meget mere om alle vores sejlbådsdestinationer og vores store udvalg af både i alle klasser. Drømmer du om en sejlferie i Kroatien, men har ingen erfaring? Hvis du ikke har duelighedsbevis, kan du for et ekstra beløb leje en båd med skipper. 
Read more

Split, Trogir & Kastela (Centrale Kroatien)

Split, Trogir & Kastela (Centrale Kroatien)

Adriaterhavet omkring Split er berømt for sit krystalklare blå vand - og områdets skærgård er berømt for sin skønhed i hele Middelhavet. Langs Kroatiens kyst findes mere end 1000 øer og det dalmatiske ø-hav omkring Split er den mest berømte og populære destination for sejlferie. Nogle af områdets øer er store og dækkede af skov, med århundredgamle historiske byer, slotte og fæstningsværker på højdedragene, samt spændende butikker og fremragende restauranter. Andre øer er vilde, isolerede og ubeboede - alle har de suveræne ankerpladser. Endnu et højdepunkt ved en sejlerferie i området er muligheden for at udforske de historiske byer Split, Trogir og Primosten. En sejlads ved Central (Split) byder på et vidunderligt miks af eventyr og afslapning i områdets smukke natur - hvidsandede strande og frodig vegetation, og store kulturelle oplevelser i charmerende og ældgamle byer og havne er blot nogle af ingredienserne. At slippe væk til uberørte ankerpladser, hvor du kan nyde områdets rige dyreliv, langt fra menneskemængderne, travle byer, shopping og restauranter, er altid muligt her. Snorklingen er fantastisk og en sejlerferie her er en rejse ind i nogle af de skønneste sejladsområder i middelhavet. Sejladsmuligheder De Dalmatiske øer er blandt de mest legendariske i middelhavsregionen. Vilde og med et barskt udseende, er mange beskyttede som nationalparker – og udgør et smukt, varieret og forskelligartet sejladsområde. Sejladsen er suveræn og kan både omfatte lange og korte passager til charmerende ankerpladser mellem stenede småøer eller oldgamle landsbyer indhyllet i historie og omgivet af det klareste vand man kan forestille sig. En sejlerferie fra Split fokuserer typisk på de mere end 30 øer ved den centrale dalmatiske kyst – inklusiv skønne Solta, Hvar, Brac og Vis. I maj og juni er området ekstremt indbydende, med behagelige og milde vinde på ca.15 knob fra vest, og området er dermed en oplagt destination for en hyggelig familieferie på vandet. I juli og august, løjer vinden endnu mere af – og vejret er for det meste roligt. Højsæsonen løber fra april til november, men i efteråret kan man støde på boraen, en stærk vind fra nord. Tidevandsforskellen er ubetydelig, aldrig mere end to fod – og sejlere med basale færdigheder indenfor kystnavigation kan sejle i området uden besvær og stress. I sejladssæsonen ligger den gennemsnitlige dagstemperatur på 24°. Uberørte strande, et livligt natteliv, skøn lokal mad, afsondrede bugter og fascinerende historiske steder, gør det til en absolut uforglemmelig oplevelse at leje en sejlbåd og tage på sejlferie fra Split. Der findes et utal af dejlige marinaer i området - hovedparten af vores gæster sejler ud fra Split, Trogir, Kastela, Agana eller Kremik. Højdepunkter Blid sejlads En unik blanding af kultur, civilisation og smuk natur. Oplev delfiner ride på bovbølgen. Den berømte Blå Grotte på Komiza Øerne Hvar, Brac og Vis Behagelig blanding af rolige og mere livlige marinaer. Trogir, en verdensarvs-by. Se meget mere om alle vores sejlbåds destinationer og det store udvalg af både i alle klasser.
Read more

Dubrovnik (Sydlige Kroatien)

Dubrovnik (Sydlige Kroatien)

En sejlferie ved Dubrovnik på Kroatiens Dalmatiske Kyst er intet mindre end et cruise gennem paradis. Passagerne mellem ankerpladserne er korte og der er masser af tid til at nyde alle fornøjelserne ved at sejle - samt foretage spændende udflugter til land for at udforske og smage på det lokale køkken eller bare sidde og slappe af i en café med en drink og glæde sig over alle Kroatiens mange herligheder. De Dalmatiske Øer er et vidunderligt sted at udforske, især om bord på en sejlbåd. Her er sandede strande, ideelle til svømning og snorkling, hyggelige ankerpladser og billedskønne havne, hvor butikker, restauranter og natklubber blander sig stilfuldt med de middelalderlige omgivelser i de århundredgamle byer. Friluftsmarkeder under et ældgammelt slots truende mure er ikke usædvanlige. Du kan også gå ad de smalle stræder i småbyer, der daterer sig helt tilbage til middelalderen. De mange ubeboede småøer i dette farvand er hjemsted for store bestande af vildt – og sejlads mellem dem er en ren nydelse. Sejladsmuligheder En sejlerferie i det sydlige område ved Dubrovnik, giver adgang til et væld af charmerende ankerpladser, stenede småøer, ældgamle landsbyer og det klareste blå vand, man kan forestille sig. Der er ligeledes rig lejlighed til at besøge de spændende øer Mljet, Korcula og Lastovo, samt de fantastiske havne og vige langs den vildt udseende Peljesac Halvø og de nærliggende Elaphiti Islands. Uberørte sandstrande, et livligt natteliv, skøn mad, afsondrede bugter, fascinerende historiske steder og uspoleret naturlig skønhed, gør en sejlerferie i det sydlige område ved Dubrovnik til et uforglemmeligt eventyr. Sejladssæsonen løber fra april til november, men det bedste tidspunkt at tage af sted, er i maj og juni. I disse måneder bliver de blide og varme vestlige vinde sjældent stærkere end 15 knob og gør en sejlerferie i dette område til et meget familievenligt valg – især for par med yngre børn eller skippere med et uerfarent mandskab. Gennem juli og august er der regelmæssigt vindstille perioder, og briser er ligeledes almindelige. I efterår og vinter kan den stærkere bora-vind blæse fra nord. Tidevandsforskellen er på 1-2 fod, og man behøver derfor ikke bekymre sig om tidevandsstrømme. En sejlerferie til området ved Dubrovnik, vil derfor passe til sejlere med basale færdigheder i kystnavigation. Normaltemperaturen i sejlsæsonen er 23 °C.
Read more
Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44