Velkommen til Seatravels nye destination for sejlbådsrejser: Montenegro. Med udgangspunkt i basen i Kotorbugten lægger et hav af oplevelser foran dine fødder. Montenegro og særligt Sveti Stefan har længe været et yndet turistmål for Hollywoodstjerner og turister, som tiltrækkes af landets flot bevarede middelalderbyer, eksklusive natklubber og smukke strandpromenader.

Det historiske Kotor er et kulturelt og historiske centrum for Montenegrinerne. Byen er omgivet af en enorm og velholdt mur, som vidner om historisk tyngde. Fra toppen af San Giovanni-slottet vil du blive mødt med et flot udsyn ud over Kotor; de omkring 13.500 trappetrin til toppen bringer dig op i en overvældende 1200 meters højde! Udsigten herfra er ganske enkelt betagende og de mange trappetrin værd.

I de seneste års tid har det lille land ved Adriaterhavet oplevet en tiltagende popularitet som destination for sejlbådsferie. Hvorfor er ikke svært at begribe; den smukke kystlinje, et utal af gode badestrande og den bedste vandkvalitet i hele Adriaterhavet udgør de imponerende rammer for din næste ferie på vandet. Montenegro er derfor perfekt til vandsportsudøvere, og Den Blå Grotte nær Herceg Novi et populært rejsemål, da sollysets oplysning af grotten giver vandet et klart og strålende, turkisblåt skær. Nærmest magisk!

Tager du til den gamle havneby Herceg Novi vil du hurtigt forelske dig i bybilledet, som kendetegnes ved de karakteristiske mimosatræer, lavendel og massevis af trapper. Her finder du også mange, gode gastronomiske oplevelser. Byen er nemlig hjemsted for en lang række seafood-restauranter, og med en kyst på over 290 kilometer er det heller ikke overraskende, at Montenegrinerne præsterer at servere genial seafood.

Den traditionelle, Montenegrinske madkultur er bygget op omkring comfort food og gode, lokalproducerede rødvine. Og så elsker de at smide den friske fisk en tur på grillen. Montenegrinerne er generelt et madglad folkefærd, og hvert år afholdes der en hel festival dedikeret til de lokale mad- og vinproducenter.