Sejlerferie ved Lefkas og de Ioniske Øer - et af de bedste områder at sejle i Grækenland

Lefkas, også kendt som Lefkada eller Levkas, er en af de syv øer i det Ioniske Hav i det vestlige Grækenland. Det er den fjerdestørste ø i Grækenland og hovedstaden hedder også Lefkas. Øen er adskilt fra fastlandet med kun en 50 meter smal kanal. Øen forbindes med fastlandet med en lang strandpromenade og en flydebro og er dermed den eneste ø bortset fra Evia, som man kan komme til i bil. Der er 9 satellitøer inklusiv Meganisi, Kastos, Kalamos, Madouri og Skorpion – sidstnævnte ø ejes af Onassis familien.

Ud over det krystalklare blå hav og nogle fantastiske strande er der mange andre attraktioner på Lefkas – i det hele taget har øen en flot natur, historiske steder, museer og klostre. Et must er at besøge for eksempel Nidri (en venetiansk borg), klosteret Faneromeni (det vigtigste religiøse center på øen), Det arkæologiske Museum, Agios Ioanis Antzoussis kirken og Dimosari-vandfaldene.

Lefkas er opkaldt efter de hvide klipper, som man finder på den sydlige del af øen, hvor legenden fortæller, at poeten Sappho kastede sig selv i havet ved Cape Lefkada på grund af kærlighedssorger.  En tysk arkæolog mener, at Lefkas faktisk var Homer´s Ithaka, og at Odysseus´s palads lå vest for Nidri på den sydlige kyst. Lefkas har altid spillet en vigtig rolle i historien og har haft flere smukke bygninger, hvis oprindelse går flere århundreder tilbage, men voldsomme jordskælv ødelage store dele af øen i 1948 og igen i 1953, så der er kun få eksempler på den traditionelle antikke arkitektur bevaret på øen.

En af Lefkas pragtfulde strande herunder på billedet:

badestrand-lefkas

Der er mange gode sandstrande på øen. Lefkas by ligger på den nordlige del af øen og har nogle fantastiske farverige huse malet efter regnbuens farver. Samtidig gør den karakteristisk jordskælvsbeskyttede arkitektur byen spændende. Lefkas by har en traditionel og venlig atmosfære. Byen har et rigt kulturelt liv og i august er der kunst- og litteraturfestival med musik, dans og teater, som foregår i skyggen af Santa Maura-fortet i solnedgangen. Faneromeni klosteret er et behageligt sted at tage en spadseretur – et roligt sted med et malerisk udsigt over havet. Marinaen er veludstyret, og der er en lang række barer og restauranter og en kort gåtur derfra til bycentrum, vil du finde mange turistbutikker, men også interessante forretninger med kunst og smykker, gallerier m.m. Caféerne og restauranterne på byens torve er ideelle til at nyde en drink og se på folk og livets gang.

Besøg også øen Meganissi på en sejlerferie

Øen Meganissi er den næststørste ø ud for østkysten af Lefkas. Der er 3 landsbyer og med mindre end 2.000 beboere er her en typisk græsk atmosfære og afslapning med udsigt til det omgivende land. Nyd omgivelserne på spadsere ture langs strandene eller nyd en Ouzo sammen med de lokale i en taverna. Byen Spartochori er en traditionel uspoleret by med en havn, stenhuse, traditionelle tavernaer og et udvalg af lokale forretninger og marked.

Herunder på billedet ser du bugten Abilike Bay ved Meganissi.

badestund-meganissi

Kefalonia - den største af de Joniske øer

Kefalonia er den største af de Joniske øer og er en populær feriedestination. Øer har undsluppet den værste masseturisme. Her er dramatiske scenerier og mange skønne badebugter og den klippefyldte kystlinje har små strande med sand. På nordkysten af øen ligger Myrtos Bay med helt hvidt sand og et fantastisk dybblåt hav. Herfra kan man se landsbyen Assos – en lille bebyggelse ved foden af et imponerende venetiansk fort. Længere mod nord ligger landsbyen Fiscardo også i venetiansk stil og med en smuk lille havn med de typiske græske fiskerbåde, luksusyachter og dagsejlere. Sydsiden af øen har nogle fantastiske strande, hvor man kan opleve havskildpadder (overvåget af den lokale havskildpaddebeskyttelsesgruppe).

Klik her for mer info om Lefkas og de Ioniske Øer.

Er du interesseret i at vide mere om mulighederne for en sejlerferie ved de Ioniske Øer? Kontakt os her.