Vores kandidater til årets flodbåd

Ho ho ho – så det jul igen og det skal fejres! I den forbindelse afholder vi en lille konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort på 3.000 DKK til en flodbådsferie. Du kan vinde ved at give os dit bud på årets bedste flodbåd. Vi har selv nogle favoritter, som vi har tilladt os at nominere, men vores nomineringer behøver du ikke være enig i.

Deltag i konkurrencen ved at klikke her. Du kommer ind på vores "Kontakt os"-side. Her udfylder du med dit navn, telefonnummer og e-mail. Skriv i kommentarfeltet JULEKONKURRRENCE og giv os din begrundelse for, hvilken flodbåd du har som favorit – har du selv været på flodbådsferie i den, har den nogle funktioner, som gjorde din ferie endnu bedre, eller er du bare blevet meget glad for den.

Giv os dit bud senest d. 31. december 2015 - vi trækker lod mellem de besvarelser vi har modtaget i den første uge i det nye år og vinderen får straks besked.

Glædelig Jul og Godt Nytår.

clipper

Clipper fra Le Boat - luksus og høj komfort for to par

Båden er helt ideel for 2 par til en drømmeferie på Europas vandveje. Båden er særdeles rummelig og har 2 store separate kahytter med eget bad og toilet. Kahytterne ligger i hver sin ende af båden, så selvom man er rigtig gode venner eller i familie, bevarer man en smule privatliv. Begge kahytter er indrettet med bad/toilet en suite. Begge toiletter er elektriske, så man blot skal trykke på en knap – i stedet for pumpemekanismen. Den rummelige salon i midten er indrettet med styreplads og sofaarrangement, der er radio/CD, fladskærms-TV med DVD-afspiller og adgang til det øverste styredæk. Der er ligeledes en adgang til salonen fra siden, hvilket gør det nemmere at gå ombord og i land, når man lægger til sideværts. Den velindrettede og veludstyrede kabys er i åben forbindelse med salonen. Interiøret i salonen er kendetegnet ved komfortable møbler, en lys og venlig indretning med masser af plads.

Der er ligeledes en landstrømsledning, som man kan tilslutte strømstandere og dermed oplade bådens batterier.

På det store øverste dæk er der en ekstra styreplads og rigtig god plads for besætningen til at opholde sig under sejladsen og nyde aftenmåltidet, aftenkaffen eller en drink, når man har lagt til. Båden er til rådighed i hele Frankrig, fra baserne i Tyskland, Holland, Italien og Skotland – ligegyldigt hvilken af disse regioner man vælger for en bådferie, vil denne herlige båd kunne blive jeres ”hjem”.

Efter vores mening er det den ideelle flodbåd til to par, derfor er den klar kandidat til årets flodbåd.

Se flere detaljer af Clipper ved at klikke her.

nicols-1000

Sedan 1000 / 1010 fra Nicols - en super prisvenlig båd til den store familie eller gruppe

Bådene er indrettet med en rummelig salon med 360 graders panoramaudsigt gennem de store vinduer. Køkkenet er veludstyret med bl.a. 220 liter køleskab med frostboks, komfur og ovn samt god bord-og skabsplads. Man kan nemt bevæge sig fra agter til stævnen, da bådene har skridsikker belægning, en håndliste og dobbelt ræling på 60 cm, så sikkerheden er i orden, når man bevæger sig ombord. Den bagerste terrasse er i samme niveau som salonen, så man skal ikke forcere nogle trapper for at komme fra salonen til agterterrassen. Der er et styredæk øverst med plads til 2 personer ved rattet. Agterterrassen er udstyret med bord og stole, og der er markise, som kan give skygge for solen. Der medfølger dynetæpper og hovedpuder samt sengelinned. Man skal selv medbringe håndklæder og viskestykker eller disse kan lejes separat.

Sedan 1000 og 1010 er et godt valg til familier og ligger på et prismæssigt gunstigt niveau, hvor du får meget ”for pengene”. Båden er indrettet med 3 kahytter med mulighed for opredning for 2 personer i salonen samt 2 bad/toilet, men ofte lejes den også af færre personer, da den er billigere end andre bådtyper med 2 kahytter.

Model Sedan 1000 og 1010 er ens bortset fra indretningen af kahytterne og kan lejes fra langt de fleste destinationer i Frankrig, Tyskland og Portugal.

Til en familieferie på vandet er Nicols 1000 eller 1010 et super godt valg – den har god plads og er en meget prisvenlig båd, derfor var vi heller ikke i tvivl om Nicols 1000/1010 var en af vores favoritter.

Se flere detaljer af Nicols 1000 ved at klikke her.

penichette-1180

Penichette 1180 FB fra Locaboat - en traditionel "fragtbåd" med et moderne twist

I en Penichette bådtype holder du flodbådsferie på en anderledes måde. Disse både blev designet i 1970’erne med de traditionelle franske fragtbåde som forbillede, men er blevet videreudviklet med moderne komfort og teknologi. En bådferie i en Penichette er en livsstil som giver dig en unik oplevelse - denne Penichette har 3 kahytter med eget bad/toilet og 2 styrepositioner både fra salonen og det øverste dæk er meget behageligt på alle tider i sæsonen og perfekt for familier eller venner.

Båden har 2 forkahytter, hvor sengene kan arrangeres som 1 dobbeltseng eller 2 enkeltsenge i hver, og hvis der er behov for det til et mindre barn, kan der installeres en køje. Hver kahyt har sit eget bad/toilet med elektrisk skyl. Agter er en kahyt med fast dobbeltseng og ligeledes eget bad/toilet, og midtskibs er den fælles salon med sofaarrangement, styreplads og 220 V stik. Der er en flying bridge med bord, stole/bænke og styreplads, så man kan være sammen med skipperen under sejladsen og nyde omgivelserne fra den ”ophøjede” position. Det øverste dæk er også det perfekte sted for aftenens måltid eller en aftenkaffe/drink, når båden er vel fortøjet. Båden er udstyret med bovpropel, som gør havne- og slusemanøvre betydelig lettere.

Der er nem adgang til båden fra begge sider, og ligger man ved en bred, er der en gangplanke, som gør det nemmere at komme til og fra borde.

Penichette 1180 FB kan lejes fra baserne i de fleste regioner i Frankrig, Tyskland og Irland. Hver base gør deres bedste for at gøre din bådferie i en Penichette 1180 FB til en helt særlig ferie. Hvis du ønsker en flodbåd, som er lidt anderledes og charmerende, vil vi opfordre dit til at tage et ekstra kig på Penichette 1180 FB – hun er en flodbåd man sent vil glemme og derfor en oplagt kandidat til årets båd.

Se flere detaljer af Penichette 1180 FB ved at klikke her.

black-princess-6

Princess 6 fra Black Prince - sejl på eventyr i Storbritannien i en charmerende størrelse flodbåd

Oplev England eller Skotland på en rigtig traditionel bådferie, som gør det muligt for dig at holde ferie i dit eget tempo, vågne op til nye spændende oplevelser og slappe af blandt familie eller venner. Princess 6 er en helt speciel slags flodbåd også kaldet Narrow Boat. Som navnet indikerer, er det ikke den bredeste båd på kanalerne, de er ofte kun omkring de 2 meter brede. Grunden til dette er, at mange af Englands kanaler har små tunneller og sluser, som var helt ned til 2,13 m brede. Hvis du vil opleve Englands landskaber og områder skal det gøres i en Narrow Boat og her er vores favorit Princess 6.

Er I 2 par eller en familie er denne ferieform noget for sig selv uanset alder. Bådtypen Princess 6 er indrettet med 2 kahytter med hvert sit bad/toilet og sengene i kahytterne kan arrangeres som 1 dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. Desuden er der mulighed for opredning til 1 person i salonen. Båden er indrettet med centralvarme, faldskærms-TV, radio/CD, køleskab med fryser, stik til opladning af iPod/iPad m.m. sengetøj, linned og håndklæder og et fuldt udstyret køkken.

Båden kan sejles uden forudgående erfaring eller sejlerbevis på langt de fleste strækninger. Man får tilsendt link til video om sejladsen og ved ankomsten får man en grundig instruktion ombord på båden. Der er flere baser i Midtengland og Wales og dermed flere ruter – nogle for nybegyndere og andre med mange sluser for de mere erfarne.  Man kan lægge til næsten alle steder – ellers vil det være skiltet – langs kanalerne og det er normalt at man kan lægge gratis til langs trækstierne, men vælger man en privatejet marina, kan det koste et mindre gebyr.

Princess 6 skiller sig ud på fra andre flodbåde pga. design og især bredde, hvilket giver den et unikt udseende – alene af den grund har den sikret sig en plads på listen for årets flodbåd. At den så er indrettet med alle moderne bekvemmeligheder, så du roligt kan sejle på opdagelse i det engelske landskab er kun et stort plus.

Se flere detaljer af Princess 6 ved at klikke her.

 

Er du enig eller uenig? Vi vil meget gerne høre din mening - deltag i konkurrencen om "Årets flodbåd" og vind et gavekort på 3.000 DKK til en flodbådsferie. Send os dit valg ved at klikke her.