Sejl, sangria og sol - bedre blanding findes ikke

Mallorca er omringet af det glitrende Middelhav og har flere billedskønne bugter, den smukke nationalpark Cabrera og ikke mindst lækker tapas, som Spanien er kendt for.
Således kunne en sejlerferie ved Mallorca se ud:

 

Dag 1 – Palma
Palma er den største by på Mallorca og er hjem til en af de største marinaer i Europa. Her kan du udforske de snoede brostensbelagte gader i Palma’s gamle bydel og nyde godt af de mange tapas-barer, restauranter og cafeer.

 

Dag 2 – Port d’Andratx
Dette er en af de smukkeste havne i Mallorca, hvilket også gør den til en af de mest populære. Ved indgangen vil du se store villaer, som er flot beliggende på bjergskråningerne. Dette er også et hint til, hvilket sted det er, du besøger. Du kan udforske byen Andratx, som er nogle kilometer inde i landet eller bare blive i nærheden af havnens barer og restauranter.

 

Dag 3 – Soller
Soller er en betagende hesteskoformet bugt. Bugten er godt beskyttet, hvis du ikke ønsker at lægge til i marinaen. Tag dog alligevel gummibåden ind til den charmerende by og nyd en gåtur på de brostensbelagte gader og havnefronten.

 

Dag 4 – Pollenca
Beliggende på den nordlige spids af Mallorca finder du Pollenca. Der er gode muligheder for at ligge for anker her, da det er godt beskyttet, men her er også en marina, hvis du gerne vil lægge til. Pollenca har ofte festivaller og andre arrangementer, så det er en god ide at tjekke, om et event finder sted, mens du er på besøg i Pollenca.

 

Dag 5 – Cala Ratjada
Denne lille fiskerleje er populær takket være dens fine hvide sandstrande og turkisblåt hav. Tæt på stranden ligger et fyrtårn, som du kan gå op i og nyde en betagende udsigt over til øen Menorca.

 

Dag 6 – Cala Figuera
Mere end noget andet sted på Mallorca bevarer den lille fiskerlandsby Cala Figuera atmosfæren af en traditionel fiskerihavn. De hvidkalkede huse strækker sig helt ned til vandkanten og fiskerne sidder på kajen og ordner deres net. Hvis du ankommer tidligt, kan du købe friskfanget fisk, som I selv kan forberede til et lækkert aftensmåltid på båden, mens I nyder solnedgangen med et glas vin.

 

Dag 7 – Palma 
Palma har flere aktiviteter, som kan underholde dig i en uge, så du kommer ikke til at kede dig din sidste aften i havn. Se på Palmas katedral tårne, som står højt og stolt i byen og er et besøg værd. Husk også at følge de små gader ind til byen og nyd en caña (fadøl) og lokale tapas på en af de traditionelle spanske barer.

 

Anbefalinger:
Hvis I har tid og lyst, så sejl lidt længere en af dagene, så I kan få mulighed for at besøge naturparken Cabrera, som ligger 17 sømil sydvest for Cala Figuera, Mallorca. Man skal have tilladelse for at sejle naturparken, men hvis du kunne tænke dig at se et af de smukkeste naturreservater i Europa, er det det hele værd.

Naturparken Cabrera er et af de bedste steder for dykning i Middelhavet – flere fiskearter, blæksprutter, skildpadder og endda delfiner lever her. Her er smukke strande med helt krystalklart vand.

Læs mere om Cabrera her.

Kontakt os for et godt forårstilbud på en sejlerferie ved Mallorca.