Sejlerferie ved Mallorca

Sejl, sangria og sol - bedre blanding findes ikke

Mallorca er omringet af det glitrende Middelhav og har flere billedskønne bugter, den smukke nationalpark Cabrera og ikke mindst lækker tapas, som Spanien er kendt for.
Således kunne en sejlerferie ved Mallorca se ud:

 

Dag 1 – Palma
Palma er den største by på Mallorca og er hjem til en af de største marinaer i Europa. Her kan du udforske de snoede brostensbelagte gader i Palma’s gamle bydel og nyde godt af de mange tapas-barer, restauranter og cafeer.

 

Dag 2 – Port d’Andratx
Dette er en af de smukkeste havne i Mallorca, hvilket også gør den til en af de mest populære. Ved indgangen vil du se store villaer, som er flot beliggende på bjergskråningerne. Dette er også et hint til, hvilket sted det er, du besøger. Du kan udforske byen Andratx, som er nogle kilometer inde i landet eller bare blive i nærheden af havnens barer og restauranter.

 

Dag 3 – Soller
Soller er en betagende hesteskoformet bugt. Bugten er godt beskyttet, hvis du ikke ønsker at lægge til i marinaen. Tag dog alligevel gummibåden ind til den charmerende by og nyd en gåtur på de brostensbelagte gader og havnefronten.

 

Dag 4 – Pollenca
Beliggende på den nordlige spids af Mallorca finder du Pollenca. Der er gode muligheder for at ligge for anker her, da det er godt beskyttet, men her er også en marina, hvis du gerne vil lægge til. Pollenca har ofte festivaller og andre arrangementer, så det er en god ide at tjekke, om et event finder sted, mens du er på besøg i Pollenca.

 

Dag 5 – Cala Ratjada
Denne lille fiskerleje er populær takket være dens fine hvide sandstrande og turkisblåt hav. Tæt på stranden ligger et fyrtårn, som du kan gå op i og nyde en betagende udsigt over til øen Menorca.

 

Dag 6 – Cala Figuera
Mere end noget andet sted på Mallorca bevarer den lille fiskerlandsby Cala Figuera atmosfæren af en traditionel fiskerihavn. De hvidkalkede huse strækker sig helt ned til vandkanten og fiskerne sidder på kajen og ordner deres net. Hvis du ankommer tidligt, kan du købe friskfanget fisk, som I selv kan forberede til et lækkert aftensmåltid på båden, mens I nyder solnedgangen med et glas vin.

 

Dag 7 – Palma 
Palma har flere aktiviteter, som kan underholde dig i en uge, så du kommer ikke til at kede dig din sidste aften i havn. Se på Palmas katedral tårne, som står højt og stolt i byen og er et besøg værd. Husk også at følge de små gader ind til byen og nyd en caña (fadøl) og lokale tapas på en af de traditionelle spanske barer.

 

Anbefalinger:
Hvis I har tid og lyst, så sejl lidt længere en af dagene, så I kan få mulighed for at besøge naturparken Cabrera, som ligger 17 sømil sydvest for Cala Figuera, Mallorca. Man skal have tilladelse for at sejle naturparken, men hvis du kunne tænke dig at se et af de smukkeste naturreservater i Europa, er det det hele værd.

Naturparken Cabrera er et af de bedste steder for dykning i Middelhavet – flere fiskearter, blæksprutter, skildpadder og endda delfiner lever her. Her er smukke strande med helt krystalklart vand.

Læs mere om Cabrera her.

Kontakt os for et godt forårstilbud på en sejlerferie ved Mallorca.

Grækenland

Grækenland

Velkommen til Grækenland Den maritime historie i Grækenland går, ligesom så mange andre ting i Grækenland, flere tusinde år tilbage i tiden. Den Saroniske Golf, Kyklade-øriget, Dodekaneserne, Sporaderne, De Ioniske Øer - der er enormt mange helt exceptionelle områder for en eventyrlig ferie i sejlbåd i det græske øhav. Her finder du hundredevis af øer med mange tusinde kilometer smukke strande, hyggelige fiskerlandsbyer med traditionelle havne, som alle byder på helt unikke oplevelser. Drømmeferien venter på dig her. Dine sejlmuligheder i Grækenland er nærmest uendelige. Faktisk ville det kræve utallige måneder og feriedage at komme rundt til alle de smukke græske øer og kyster, men med bådleje, har du friheden til selv at vælge et udpluk af alt det gode, Grækenland byder på. Lej din drømmebåd og sus afsted på en skøn sejlferie. Klimaet er ideelt for sejllads 9 måneder om året mellem marts og november. Ved Kykladerne ændrer vinden hurtigt retning og styrke til glæde for de sejlere, der ønsker udfordringer, mens der ved De Ioniske Øer er stabile og rolige vindforhold, som normalt giver en lettere og mere afslappet sejlads. Der er, med andre ord, noget for enhver smag. I Grækenland finder du desuden kosmopolitiske steder, som er rige på historie og kultur. Besøg bl.a. Paros, Mykonos, Korfu, Rhodos, Santorini og Hydra. Foretrækker du mere uspolerede og fredfyldte ankerpladser eller småhavne, kan det klart anbefales at sejle til det østlige Pelopones, Sikinos, Milos, Simi, Nisiros m.fl. Din bådferie kan indeholde lige, hvad du ønsker. Grækenland er også kendt for deres friske og krydrede kogekunst. Her kan du smage lækre, lokale oliven i en sprød græsk salat, grillet souvlaki med pitabrød og tzatsiki, lækker mousaka fuld af tomat, hvidløg og ost og, ikke at forglemme, den cremede græske yoghurt med sød honning. Vil du gerne sejle ud i det blå i Grækenland, men har du ikke noget duelighedsbevis? Hos os er det muligt at få en skipper med på din bådcharter. Så kan du blot slappe af og suge alle indtrykkene til dig. Læs mere om dine muligheder for skipperleje. Sejlerferie i Grækenland er et eventyr for livet. Sejl forbi antikke ruiner, læg til ved pittoreske småbyer, kast anker i afsidesliggende bugter, og svøm i det tyrkisblå havvand. Med et stort antal baser i Grækenland, er valget af destinationer mangfoldigt og omfatter Kykladerne, Dodekaneserne, Sporaderne og de Ioniske Øer. Vi har bådudlejning i store dele af Europa. Se meget mere om det store udvalg af både i alle klasser og alle vores sejlbådsdestinationer.
Read more

Kroatien

Kroatien

Velkommen til Kroatien  Sejlads i Adriaterhavet er fantastisk. Med en fastlandskystlinie på godt 1700 km og en perlerække af mere end 700 øer i et smaragdgrønt hav er skærgården et paradis for sejloplevelser. Du finder oftest milde vinde, korte sejldistancer mellem historiske søfartsbyer og fortryllende ankerbugte til siesta under solsejlet og badestunder med snorkel og tallige farverige fisk. Fastlandets bjerge knejser i horisonten, og havet er dybt og krystalklart, hvilket gør navigationen let. Det kroatiske køkken er dybest set et middelhavskøkken, så der bliver ikke sparet på olivenolie, hvidløg, urter og krydderirer, hvilket giver retterne en ekstra speciel smag. Friskfanget fisk og skalddyr samt lækkert kød tilberedt på grillen er altid at finde på menuen. Kroaterne kan lide at holde det simpelt, i køkkenet og i livet. Men man bliver overrasket over, hvordan et så enkelt måltid kan være så velsmagende. Overalt finder du en venlig og serviceminded stemning - her fungerer tingene. Lej en sejlbåd i Kroatien, og vi vil gøre vores bedste til, at du vil komme til at nyde feriemåden og omgivelserne! Du kan sejle i flere forskellige dejlige områder i Kroatien: Pula, Split, Dubrovnik og Biograd. Alle områder byder på en masse interessante oplevelser ved Adriaterhavet. Heriblandt UNESCO's verdernsarvbyer, bilfri øer, arkitektoniske vidundere, hyggelige snoede gader fra middelalderen, filmlokationer fra den verdensberømte serie Game of Thrones og betagende udsigter over det krystalklare Adriaterhav. Kroatien byder desuden på rig mulighed for flotillesejlads - spørg os hvis du ønsker mere info herom. Se derudover meget mere om alle vores sejlbådsdestinationer og vores store udvalg af både i alle klasser. Drømmer du om en sejlferie i Kroatien, men har ingen erfaring? Hvis du ikke har duelighedsbevis, kan du for et ekstra beløb leje en båd med skipper. 
Read more

Mallorca

Mallorca

Velkommen til Spanien Mallorca er en del af øgruppen Balearerne, som ligger i det vestlige Middelhav. Den smukke kystlinje, de mange solskinsdage og den blide havbrise er kun et udpluk af grunde til, at havet omkring Mallorca er så populært for en sejlerferie. Når du lejer en sejlbåd, har du friheden til at sætte kursen mod lige de oplevelser, som interesserer dig, og med en uges bådleje har du mulighed for at sejle hele vejen rundt om øen og opleve hele den vidunderlige kyst. Hundredevis af naturskønne og isolerede grotter, strande og vige gemmer sig langs kysten og kan kun nås fra vandet. Lej en en båd og opdag alle øens skjulte skatte. Har du ikke duelighedsbevis, men drømmer du alligevel om ferie ombord på en sejlbåd? Så har du mulighed for at leje en skipper med på din sejlbådsferie. Oplev de flotte sejlture langs øens uberørte nordvestkyst med idylliske bjergbyer, stejle terrasseformede skråninger og velduftende citronlunde, mandeltræer og mimoser. Midt på Palma de Mallorcas palmeklædte kystpromenade, har vores partner Sunsail base - perfekt beliggende for en sidste aften i hovedstaden, og en slentretur i den smukke gamle bydel omkring katedralen inden du rejser hjem igen. Det mallorcinske køkken er en stor kulinarisk oplevelse. Mallorca er en spansk ø, og moderlandets mange traditioner ses tydeligt i maden, som spises her. Nyd eksempelvis en omgang tapas på en af de skønne promenaderestauranter i Palma inden din sejlads. Puerto de Sollér på den nordvestlige kyst er også fuld af gode restauranter. Her må du ikke gå glip af de fantastiske retter med friskfanget fisk og skaldyr. Vi har gjort bådudlejning på Mallorca nemt og bekvemt, så du kan tage på din drømmerejse uden problemer. De bedste måneder for sejlads ved Mallorca er mellem maj og oktober – og det er selvfølgelig også i denne periode, at farvandet er travlest. Du kan også opleve godt roligt vejr i december og januar, og sejladsen i disse måneder er også fortrinlig. Er det en anden destination end Mallorca, der trækker i dig? Find dit perfekte rejsemål.
Read more

Caribien

Caribien

Velkommen til Caribien  En sejlerferie i Caribien gør det muligt at blande storslåede og smukke naturoplevelser med indtrykket af en spændende og anderledes kultur, sjove attraktioner på land og meget meget mere - et væld af forskelligartede oplevelser der vil opfylde dine forventninger er aldrig langt væk i Caribien. Krystalklart vand, maleriske strande, naturskønne forankringer og veludstyrede marinaer gør Caribien til en ideel sejlads-destination for danske sejlere. De konsekvente passatvinde, line-of-sight navigation og de mange sikre forankringer og fortøjninger gør dette til en sømands drømmeferie. Rig på myter og legender om pirater og gemte skatte - og udødeliggjort af forfattere som Robert Louis Stevenson, tilbyder Caribien noget af den bedste sejlads på kloden. Det rolige turkisblå vand ruller ind mod skroget af båden, mens gigantiske stimer af tropiske fisk svømmer lige under overfladen og ved siden af båden. Overalt ses hvide sandstrande, omkranset af høje palmer og hyggelige strandbarer. Andre øer forbliver ubeboede og venter bare på at blive udforsket.Seatravel har mange års erfaring med at arrangere sejlferier i Caribien og vi er klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte båd - ligesom vi også gerne hjælper med at finde den bedste fly-rute og hotelovernatning.Du kan leje en sejlbåd fra en af vores moderne baser i De Britiske Jomfruøer (Tortola), St. Martin og Antigua, St. Lucia og Martinique, St. Vincent og Grenada og De Amerikanske Jomfruøer (St. Thomas). Se meget mere om alle vores sejlbåds destinationer og det store udvalg af både i alle klasser.
Read more
Vi har prisgaranti og vi sidder klar til at hjælpe på tlf. (+45) 39 16 33 44