En flodbådsferie i Tyskland indeholder underholdning for hele familien. Hvad enten du er mest til at opleve områdets historiske slotte og bjergtagende landskab fra vandkanten, eller har mod på at bevæge dig ud i de omkringliggende skove og byer med cykel og picnickurv, kan Tyskland levere rammerne. Medbring nemt Jeres egne cykler på båden, eller lej cykler på en af baserne mod et mindre gebyr.

Er der vandhunde ombord? Tyskland byder på en lang række muligheder for at afholde en aktiv ferie; prøv f.eks. at skifte båden ud med en halv eller hel dag i kajak, eller test din balance med windsurfing i Müritzsee National Park. Det tyske landskab er et slaraffenland for vandsport, men søernes klare vand giver også rum for ro og opladning. Den maleriske botaniske have i Mirow er en af Tysklands ældste haver, og er med sin inspirerende flora en oplagt destination for en hyggelig getaway.

For de historisk interesserede, er middelalderbyerne Röbel, Plau og Waren absolut et besøg værd! Her kan du slentre ned ad de brostensbelagte gader og opleve byhusenes charme langs vandkanten. Helt unikt kan de imponerende barokslotte i Schwerin, Rheinsberg, Fürstenberg og Neustrelitz opleves fra båden, så du blot skal læne dig tilbage med et godt glas vin i hånden og lade dig imponere af det flotte syn. Eventyret at opleve den tyske højkultur fra vandkanten er en oplevelse udover det sædvanlige, som du ikke må misse!

Har du sejlbevis kan du fortsætte sydpå ad kanalerne ind i den pulserende storby Berlin. Bliv blæst bagover af byens overflod af shoppingmuligheder og have bred adgang til byens mange kulturelle attraktioner. Som et knudepunkt under 2. Verdenskrig rummer Berlin mange historiske monumenter og museer, som markerer byens store historiske betydning, men Berlin er også hjem for den tyske højkultur samt gastronomiske oplevelser af international klasse.
 

Højdepunkter:

-   Middelalderbyerne Röbel, Plau, Waren, Mirow, Rechlin og Klink

-   Nyd synet af de imponerende barokslotte fra vandkanten i Schwerin, Rheinsberg, Fürstenberg og Neustrelitz

-   Lad vandhundene give sig i kast med windsurfing, kajak eller svømning i Müritzsee National Park

-   Hiking og cykling i et eget tempo i de omkringliggende skove og vandkantsbyer

-   Udnyt storbyens mange tilbud i Berlin

-   Den gamle, botaniske have i Mirow

-   Dyreliv og natur i og omkring Mecklenburg og Spreewald

 

Læs mere om at booke en flodbåd i Tyskland her.

Oplev Tyskland fra vandkanten

Flodbådssejlads giver en helt unik mulighed for at opleve Tysklands charmerende middelalderbyer og imponerende storbyer fra vandkanten.

Nyd naturen omkring Müritz sø

Nyd jeres frokost på båden, når I holder ind til en pause på en af turens marinaer. På vores tyske ruter er der rig mulighed for at indtage både frisk luft på søen og kultur under frokosten.