Ferie på flodbåd i Camargue

To rækker mænd med sorte hatte med hvide hingste og bærende på lanser er en æresgarde for en statue svøbt i et stykke guldstof. Omkring rytterne er der masser af mennesker som råber og synger ”Vive Sainte Sara”. Musikanter spiller flamingo-musik på guitarer eller klemmer ungarske melodier ud af deres akkordeon. Rytterne og flokken går mod havet og ser ud til at bevæge sig som en helhed – som en blanding af en religiøs procession og en fest. Og det er netop hvad denne scene som fra en Fellini-film repræsenterer.

Hvert år d. 24/05 er den lille by Saintes-Maries-de-la-Mer vært for sigøjnerpilgrimsrejse. Legenden om St. Sara som ledsagede MarieJacobé og Marie Salome, da de kom fra Palæstina dateres tilbage til det 16. årh. og pilgrimsrejsen er en enestående lejlighed for Europas sigøjnere – hvoraf størstedelen af dem kommer fra fransk eller catalansktalende regioner – samles for at bekende deres tro og kultur og feste. Van Gogh malede sigøjnerne i Camargue mens han boede i Arles. Middelalderkirken i Saint-Maries´s er hjemsted for Sara-la-Kali (den sorte Madonna) den statuette som rytterne bærer til havet d. 24/05. Hun er ikke anerkendt af Vatikanet, men fejres som den vigtigste helgen hos sigøjnerne. Et besøg i kirkens krypt hvor den sorte Madonna opbevares er vigtigt for sigøjnerne. Her kan du købe lys og tænde og tænde og bede til at hun vil hjælpe dig med de problemer som plager dig. Der er håndskrevne sedler tæt ved Madonnaen som vidnesbyrd om folks bønner til hende.

Pilgrimsoptoget ledsages af musik og forvandler den ”sovende” by ved havet til et vildt karneval med musik og dans i gaderne. Når processionen når til havet rider rytterne ud i Middelhavet bærende på Madonnaen. De ledsages af en gruppe sigøjnerkvinder som er udvalgte til at repræsentere hende i det pågældende år. Madonnaen bliver så returneret til hendes krypt og festen fortsætter med catalansk flamingomusik og sigøjner-jazz fra Parisorkestre og der er også nu nogle ungarske orkester som spiller. Når man hører disse musikere fra Europas yderkanter får man fornemmelsen af hvorledes sigøjnermusikken får et helt nyt liv.

Det er et spørgsmål om tid hvor længe endnu man kan opleve og fejre denne pilgrimsfest – mange steder er sigøjnerne stadig ildesete i samfundene og derfor uvelkomne.

Dagen efter gentages processionen – og med 2 Maria´er – og i et mere roligt tempo. Denne dag vil den lokale tyrefægterarena også arrangere tyreløb i gaderne, der er masser af hesteopvisninger og vejret og Middelhavet har netop den rette temperatur for årets første havbad.