Sejl til Chateau de Caïx på en flodbådsferie på Lot-floden

I løbet af det 18. århundrede blev Chateau de Caïx kendt under ejerskabet af forfatteren Marquis Jean-Jacques Lefranc de Pompignan, som, skønt han var medlem af Académie Française, i dag huskes mere for sine fejder med Voltaire end for sine litterære fortjenester.

Chateau Caix

Fortet, som undergik talrige renoveringer og udvidelser igennem århundrederne fremstår nu som et stort herresæde/slot. Dronning Margrethe og hans kongelige højhed Prins Henrik, født Henri Laborde de Monpezat – og efterkommer af en gammel familie i regionen – købte Chateau de Caïx i 1974 og lod det gennemgå vigtigt renoveringsarbejde. Som en indfødt og en entusiastisk kunstelsker har Prinsen tålmodigt over årene skabt et autentisk eksempel på arkitektonisk kulturarv.

I dag fremstår Chateau´et som et herresæde fra det 18. århundrede domineret af et firkantet tårn og flankeret af 4 ”peberdåse-tårne”. En enorm terrasse mod syd har udsigt over vinmarkerne. Under Prins Henriks indflydelse er den 21 hektar store vinmark, som tilhører slottet blevet løbende genplantet. Vinmarkerne, som nyder godt af en optimal sydvendt soleksponering, ligger ved en kurve på Lot-floden.

Prins Henriks vine
Prinsen begyndte at genplante de omkringliggende marker med Malbech, den dominerende drue I Cahors vindistriktet. Cahor vindistriktet er klassificeret i 9 forskellige territorier efter deres geologiske kriterier. Med en jord dannet af kalksten fra plateauet ved Lot-floden hører vinmarkerne tilhørende chateau´et til de bedste territorier og som giver rige og fyldige vine bedst egnet til lagring. Malbech-druerne dækker 80 % af den 21 HA store ejendom, men der dyrkes også Merlot og Tannat som supplerende sorter.

I 2007 lavede Prins Henrik nogle større ændringer for at udvikle sin vinproduktion yderligere. Dette nye tiltag blev med succes betroet nevøen Guillaume Bardin de Monpezat, som har mange års erfaring med vinproduktion og var tidligere administrerende direktør hos Baron Philippe de Rothschild (Mouton) Bordeaux. Vinene fra Chateau de Caïx er af prestigefyldt kvalitet og er tildelt præmier i de store vin-bedømmelser og vinguider.

Prins Henriks vine

Et af udhusene på slottet er forvandlet til en reception og vinsmagningsområde samt en butik. Grupper og individuelle besøgende er velkomne og der gives guidede ture i vingården i åbningstiden.

Udover du kan opleve vinhøsten og Chateau de Caïx på en bådferie på floden Lot, byder området også på utroligt smukke naturoplevelser og spændende historie. Læs mere om Lot-flodens attraktioner ved at klikke her.

Har du fået lyst til at besøge Prins Henriks slot Chateau de Caïx på en flodbådsferie i efteråret? Klik her så finder vi en den helt rigtig flodbåd til dig.