Sejlerferie ved den Franske Riviera

Hvis du skal på sejlerferie ved den Franske Riviera, så er det et must at sejle til øen Ile de Porquerolles og den smukke franske kystby Antibes. De byder hver især på oplevelser af forskellig karakter – alt fra skøn natur, malerisk havne og et helt specielt jetset-miljø i Antibes.

Ile de Porquerolles – en mindre sejltur fra Marseille

Porquerolles er den største af tre øer i ø-gruppen Iles d’Hyéres og er 7km lang og 3km bred. Af de 3 øer er Porquerolles den mest populære og har det største indbyggertal. Øens landsby blev grundlagt i 1820, fyrtårnet i 1837 og kirken i 1850. Efter at være ejet af flere forskellige mennesker købte den belgiske eventyrer og entreprenør Francois Joseph Fournier øen som en bryllupsgave til hans kone. Han plantede 200 hektar vinmarker og høsten af vinmarken var en af de første til at få tildelt klassifikatonen Côtes de Provence.

I 1971 blev øen købt af den franske stat 4/5 dele af øen for at beskytte den mod byggeri af huse og hoteller. Den gamle landsbys bygninger falder godt ind i miljøet og harmonerer med den omkringliggende natur. I dag er størstedelen af øen en beskyttet naturpark Port-Cros Parc National, som er et utroligt smukt område. Den lille havn øen ligger idyllisk med den lille landsby og de flotte skovklædte bakketoppe i baggrunden.

Nyd en dag eller to her på en af de tre skønne strande, som ligger på den nordlige del af Porquerolles eller sejl til den sydlige del af øen, hvor imponerende klippevægge rejser sig op. Tag hen til fyrtårnet og nyd en utrolig udsigt ud over øen og azurblå hav.

Læs flere detaljer om øen Porquerolles her.

Antibes – toppen af poppen på sejlerferie ved den Franske Riviera

Når du ankommer i sejlbåd til Port Vauban vil du kunne se tårnet i den gamle bydel og fortet Fort Carré, som indikerer, at du er havnet det helt rigtige sted, hvis destinationen hedder Antibes.

Byen er berømt for dens marina Port Vauban, som huser flere luksuriøse yachts og byder på masser af liv. Byen er flere år gammel, tilbage i tiden benyttede romerne havnen som tillægningssted for deres skibe, derfor har havnen fået tilnavnet Vieux Port – den gamle havn. Marinaen er i sig selv en stor oplevelse, så prioriter at bruge lidt tid på at gå rundt og se de mange forskellige sejlbåde og store store yachts. Læg også mærke til hvor flot den moderne marina er blevet inkorporeret i den ældre bydel.

Der er dog sket meget siden romerne først lagde til i havnen – marinaen er blevet en af de mest kendte og største i verden, hvilket også har givet endnu et kælenavn ”Quai Camille Rayon” – milliardærenes havn. Som navnet selv antyder er ankerpladserne også dyrere end andre steder, men det er en oplevelse at overnatte i havnen og mærke stemningen fra de hyggelige restauranter og det glamourøse miljø vil helt sikkert også kunne føles. Havnen er stor og har plads til over 1.000 både.

Naval Museum of Napoleon og Absinthe Museum ligger i den gamle bydel. Pablo Picasso har også været en af beboerne i Antibes og flere af hans billeder kan ses på et Pablo Picasso Museum. Ud over et rigt kulturelt liv byder Antibes også på flere smukke sandstrande.

Læs flere detaljer om Antibes her.