Baren Abaco skal besøges på en sejlerferie ved Mallorca

Den fantastiske og berømte bar i centrum af den gamle by er en oplevelse i sig selv. Når du åbner døren til denne bar kommer du ind i en hel anden verden. Det føles, som om du er gået lige ind i et hus fra det 17. århundrede. Baren er dekoreret med enorme kandelabre, skulpturer og store udstillinger af frugt og grøntsager, som går over bredderne ved indgangspartiet. Abaco har en fantastisk udendørs terrasse, hvor du kan sidde og nyde en drink, mens du beundrer den enestående dekoration og unikke stemning og atmosfæren.

Stedet er virkelig et besøg værd – det fantastiske interiør med udstillinger af bugnende frugt og grønt – så man kan føle sig hensat til en høstfestival. Baren plejede at være Palmas bedst bevarede hemmelighed – en gemt verden af dekadent eksklusivitet for de velbeslåede. Eksklusiviteten blev garanteret, fordi det altid har været et problem at finde den. Men nu kan du spørge dig frem og blive forklaret vejen til en stor gammel trædør i én af de smalle sidegader i hjertet af Palmas gamle bydel. Der var tidligere intet skilt, som fortalte, hvad du fandt bag døren, men nu er der et diskret skilt, som afslører identiteten. Gå ind igennem den gamle dør og du kan få mistanke om, at du er gået ind i en helt anden verden. Stearinskær fra utallige smedejerns kandelabre kaster skygger på de blodrøde vægge, bowler fulde af frugtkaskader flyder ud over stengulvet og fantastiske blomsterarrangementer af friske blomster fuldender billedet og fornemmelsen af at deltage i en film.

Oprindeligt var det et herskabshus, rummene er udstyret og afspejler, hvordan boligen var indrettet dengang og man går rundt og nyder historien. Det er desværre ikke tilladt at fotografere og ethvert forsøg på det bliver standset.

Abaco er berømt for sine dyre cocktail – men det er et forsøg værd at indtage en drink i disse omgivelser. Et råd er, at man kan bestille en almindelig øl eller et glas vin til mere rimelige priser. Nyd din drink i en af stuerne, få en snak i baren eller nyd måneskinnet i gårdhaven, som er meget populær om sommeren. Hele stemningen forøges af klassisk musik. Abaco ligger på Calle Sant Joan i La Lonja-distriktet – i samme gade finder du også mange restauranter. Men husk, at der først åbnes omkring kl. 21.00.