Murano er en fantastisk ø og by – og et oplagt besøgsmål under flodbådsferien til Venedig.  Besøg den charmerende kirke Santi Maria e Donato fra det 17. årh. eller andet af den særlige lokale farvestrålende arkitektur. Men ikke mindst er øen kendt for sin glaskunst og glasmuseum.

Murano er en kompakt ø og det er nemt at komme rundt til fods. Her er nogle tips til steder at besøge på jeres tur til øen – bortset bare det at slentre rundt i byen og langs kanalerne er en stor oplevelse i sig selv. Murano består egentlig af 5 småøer bundet sammen af broer og øen har sin egen Canal Grande, som snor sig mellem øerne.  Det er Venedig i miniature og ikke så mange mennesker.

Murano Glamuseum - Museo Vetrario

Glasmuseet ligger i Palazzo Giustinian lige I nærheden af Santa Maria e San Donato kirken. Paladset blev oprindeligt brugt af biskoppen af Torcello og huser nu en samling af glas fra det 51. til 20. årh. Adressen er: Fondamenta Giustinian 8, 30121 Murano. Udover en enestående permanent samling viser museet løbende udstillinger med fokus på forskellige glaskunstnere eller perioder af Muranos berømte glaspustere. Glasmagerne startede allerede i 982 i Venedig, men blev i 1291 pga.  brandfare flyttet til øen Murano og alle Venedigs glaspustere på det tidspunkt blev tvunget til at flytte til Murano og de levede under dødsstraf hvis glaspusteriets hemmelighed spredtes udenfor øen. Der er en guidet rundvisning på 45 minutter. Her kan man beundre glasproduktionen i sin oprindelse, den arkæologiske samling og se de enestående glas fra det 15. årh. dekoreret med farvet emalje til mosaikglas og raffinerede filigranglas fra det 20. årh.

Oplev glaspusteren i arbejde

Der er temmelig mange steder på Murano som giver dig muligheden for at se en glaspuster i arbejde. Nogle gange skal man give et beskedent beløb i entré og det forventes at den besøgende efterlader en drikkeskilling til glaskunstneren efter forevisningen. Demonstrationen varer ikke så længe, men vil give dig en god fornemmelse af hvorledes glasset pustes og hvordan ornamenterne bliver lavet af det flydende glas. Det er muligt bagefter at købe en af kunstnerens arbejder med som souvenir.

Santa Maria e Donato kirken - Basilica di Santa Maria e Donato

Den originale kirke blev bygget i det 7. årh. og det gør den til én af de tidligste kirker bygget i Venedig. Den blev bygget for at huse de formodede relikvier af St. Donato og af dragen som dræbte ham – relikvierne blev bragt til Murano som en del af plyndringerne fra det 2. korstog. Det indre af kirken viser et mosaikgulv – originalt fra det 12. årh. og renoveret i 1970-erne og desuden en mosaik af Madonna´en fra samme periode.