Moorings motorkatamaraner

Moorings har udviklet flere nye modeller af motorkatamaranen, så det vil være muligt at finde en model, som passer til de flestes ønsker til en ferie på vandet. Der er 5 forskellige modeller fra 3 kahytter op til 6 kahytter.

Maria og jeg besøgte basen Agana i Kroatien, hvor de kan tilbyde bådferie på flere af modellerne helt fra den mindste model 393 PC op til den store model 514PC.

Motorkatamaranens fordele

Når du er på sejlerferie, skal området du sejler i opleves, og man håber selvfølgelig altid på, at vinden er med en, så man kan komme lidt hurtigere afsted. Selvom muligheden for at tænde for motoren altid er der.

Motorkatamaranerne kan sejle hurtigt og er ikke afhængig af vinden. Du kan komme fra A til B, selvom vejret ikke er som håbet og du kan komme hurtigt derhen. Den største af motorkatamaranerne 514 PC har en tophastighed på over 20 knob, hvis det skal gå stærkt, men det anbefales, at man sætter hastigheden til 10 - 15 knob for at få optimal udnyttelse af brændstof.

Pladsen ombord på motorkatamaranerne er stor! Du har et stort cockpit og udeareal, som på alle katamaraner. Men da det ikke er nødvendigt med en mast her, er der blevet skabt rum til at udforme en flybridge, som giver endnu mere rum og sikke en udsigt! Det er et hyggeligt område, hvor der på nogle af modellerne er grill og et lille køkken og på alle modeller er der et lækkert siddeområde, så kaptajnen kan være med i samtalen og samværet, mens I er på vej.

Motorkatamaranerne er lette at navigere og du kan nemt gøre det 2 – 3 mand. Når du sejler ud, tager det ikke lang tid inden fortøjningerne er smidt, og du er afsted. Det samme gælder, når du lægger til.

Der blev sejlet lidt om 'kap' indbyrdes men også med sejlbåde, selvom det ikke var helt fair.. 

kroatien

kroatien

Motorkatamaranens ulempe

Når vinden ikke er dit brændstof, er det klart, at der kommer en regning efter at have sejlet for motor hele ferien. De nye motorkatamaraner har gennemgået en større udvikling for at forbruget af brændstof ikke kommer som en stor efterregning. 

Men det er klart, at du vil komme til at bruge flere penge på brændstof, når du ferierer på en motorkatamaran.

kroatien 

Maria og jeg sejlede rundt nogle dage på katamaranerne og nød turene. Selvom vejret ikke var med os på alle dagene, kom vi rundt og sejlede til Hvar og Brac. Kahytterne var store og rummelige, så der var god plads til to personer i en kahyt. Motorstøjen var til stede under sejladserne, men når du sidder øverst på flybridgen, er det ikke noget du lægger mærke til.

Herunder er vi på vej i havn for sidste gang, inden vi måtte gå af borde for sidste gang i denne omgang.

kroatien-tur

Motorkatamaranen er ideel for dig, som gerne vil på sejlerferie, men ikke nødvendigvis vil sætte sejl hver dag i flere timer. Du kommer nemt omkring og dække et meget større område på kortere tid, end du vil kunne ombord på en sejlbåd eller sejlkatamaran. Den store flybridge er også værd at nævne som et stort plus. Her kan hele besætningen hygge sig, når man suser hen over havet og når man er i land, er området perfekt til at holde grillaftener. 

Tag et nærmere kig på de forskellige modeller herunder. Klik på de forskellige links og kom med på en virtuel tour på katamaranerne.

393 PC – 3 dobbeltkabiner
Du kan prøve 393 PC af i Kroatien, BVI, St. Martin, Thailand og Bahamas.
Klik her for flere billeder og en virtuel tour.

394 PC – 4 dobbeltkabiner
Du kan prøve 394 PC af i Kroatien og Grækenland.
Klik her for flere billeder og en virtuel tour.

434 PC – 4 dobbeltkabiner
Du kan prøve 434 PC af i Kroatien, Grækenland, Mallorca, Seychellerne og Phuket i Thailand.
Klik her for flere billeder og en virtuel tour.

474 PC – 4 dobbeltkabiner
Du kan prøve 474 PC af i Kroatien, Grækenland og BVI.
Klik her for flere billeder og en virtuel tour.

514 PC – 4 dobbeltkabiner
Du kan prøve 434 PC af i BVI, Grenada, St. Martin, St. Lucia, Kroatien, Grækenland, Mallorca, Seychellerne og Phuket i Thailand.
Klik her for flere billeder og en virtuel tour.

OBS: Det er et krav, at du har duelighedsbevis for at leje en motorkatamaran, og i Kroatien er det også et krav, at du har VHF-certifikat (radio-certifikat).

Kunne du tænke dig at prøve noget nyt til din næste bådferie? Så kunne en ferie på en motorkatamaran være en mulighed. Har du lyst til at vide mere – send os en forespørgsel her.